Egedalsvej 7, 8400 Ebeltoft
Velkommen i Æblehaven

Velkommen i Æblehaven

- et kernesundt børneliv - naturligvis

Æblehaven er en børnehave og vuggestue beliggende i skønne omgivelser i udkanten af Ebeltoft by og med en stor legeplads som blandt andet kan byde på en lille eventyrskov med gamle æbletræer, bålpladser, fodboldbane, fælled, legehuse, udfordrende klatre- og legearrangementer samt Stakladen, som er samlingspunkt for vores årlige festligheder. Endnu en vigtig ting, som vi syntes skal med, er de gode muligheder børnene har for at cykle på legepladsen. Gennem tiden har mange børn smidt støttehjulene og stolt vist deres forældre et par sejrsrunder.

Æblehaven består af to huse, Børnehaven med 3 børnehavegrupper, og Vuggestuen med to vuggestuegrupper.

Hverdagen i Æblehaven er rig på meningsfulde oplevelser, hvor hvert enkelt barn får hjælp til at opbygge sit selvværd. Ved at styrke barnets selvværd, er vi med til at udvikle barnets evne til at klare modgang og begå sig i livet. Livsglæde er noget af det mest værdfulde, vi kan give børnene med på vejen.

Æblehavens profil Venskaber, Natur/udeliv og Krop og bevægelse danner udgangspunkt for mange af vore aktiviteter og gøremål, og med den seneste Mad- og Måltidspolitik ønsker vi at holde focus på den sunde kost og det at bruge sin krop. Andre aktiviteter kan have udspring i, hvad der foregår i det nære miljø, eller hvad vi syntes der er spændende i den store verden omkring os.

Æblehaven er et sted, hvor man som forælder har mange muligheder for at være med til at præge vuggestuen og børnehaven. Vi har nydt godt af en ektiv bestyrelse samt forældrenes gode engagement, en kultur som vil er overbeviste om vil fortsætte.

Hele personalegruppen arbejder tæt sammen ud fra en holdning om, at der skal være plads til at gøre tingene forskelligt for at leve op til de samme mål.

Vi har vores egen sproggruppe for de tosprogede.

 

 

Sidst opdateret 28. august 2017