Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Studerende

Præsentation af Børnehuset Hyrdebakken
 

Hyrdebakken er beliggende i Ebeltoft i naturskønne omgivelser tæt på skov, strand og by, som vi ofte benytter os af. Hyrdebakken er en del af Ebeltoft Børnehus som består af 2 institutioner. Børnehuset Hyrdebakken er en integreret institution normeret til 45 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. 

I Børnehuset Hyrdebakken arbejder vi ud fra Den styrkede pædagogiske læreplan og Klar til læring. Alle medarbejdere har deltaget i kurser med ICDP, hvilket giver et fælles afsæt i den pædagogiske tilgang. Ligeledes arbejder ud fra et pædagogisk årshjul og systemisk evaluering.
Derudover har Hyrdebakken et særligt fokus på sprog, motorik og relationer, hvilket kommer til udtryk i bl.a. indretningen af vores læringsmiljøer og vores grundkultur.
 

Huset er indrettet med fokus på læringsmiljøer og med fokus på børneperspektivet. 

Vi har en klar ambition om at skabe en børnehave og vuggestue af høj kvalitet både for børn og voksne. Dette fordrer at alle er deltagende, nærværende og engageret samt at man tager ansvar i fællesskabet.

Vi kan tilbyde kreativt udviklende studiemiljø, hvor der er fokus på at du som studerende får mulighed for at tilegne dig pædagogisk praktiske færdigheder.

Da vi er en del af et større børnehus kan vi tilbyde studiepladser til flere studerende ad gangen, hvilket giver mulighed for at skabe et studiemiljø på tværs. 

Vores vejleder er uddannet til opgaven, og vejledningen tager afsæt i dine ønsker. Vejlederne har en mappe som indeholder inspiration til vejledninger.

 

 

Uddannelsesplan for studerende i Ebeltoft Børnehus:

Ebeltoft Børnehus består af Hyrdebakken og Æblehaven som begge er integrerede institutioner med vuggestue og børnehave. Institutionerne er beliggende i hver sin ende af den smukke by Ebeltoft, som er en del af Nationalparken Mols Bjerge. I efteråret 2021 påbegynder vi en certificering som Friluftinstitution.

I Ebeltoft børnehus er Inger Skovbo dagtilbudsleder for begge institutioner.

Hyrdebakken er en integreret institution som er normeret til 12 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn. 

Æblehaven er en integrereret institution med plads til 30 vuggestuebørn og 75 børnehavebørn. Børnehaveafdelingen og vuggestueafdelingen er adskilt i 2 bygninger.

Ebeltoft børnehus har praktikoptag i både børnehave- og vuggestueafdelingerne.

Vi har studerende fra pædagoguddannelsen og fra PAU-uddannelsen.

Følgende er en kort oversigt over, hvad vi bl.a. kan tilbyde de studerende: 

  • alle studerende modtager en times vejledning om ugen, og har en fast vejleder tilknyttet i hele praktikperioden.
  • alle studerende vil i løbet af deres praktik blive præsenteret for de pædagogiske redskaber, der anvendes i pædagogisk praksis, bl.a.:
    • Årshjul
    • Handlingsplan (ud fra SMITTE-model)
    • TOPI (tidlig opsporing og indsats)
    • Sprogvurdering, 3 og 5-årige
    • ICDP

 

Arbejdsredskaberne vil blive belyst under vejledningen, når det giver mening i helheden. Det vil sige, at vejledningen tager afsæt i den studerendes oplevelser og erfaringer fra dagligdagen – herfra kobles praksis med relevant teori og med relevante arbejdsredskaber.

Under praktikforløbet tager vi afsæt i den enkelte studerendes personlige og faglige forudsætninger og kompetencer. Herudfra planlægges, hvordan forløbet skal være for den enkelte. Dette naturligvis set i forhold til den studerendes målsætning fra uddannelsen.

 

Vores forventninger til studerende:

  • At du er åben og imødekommende.
  • At du viser engagement, loyalitet, har god energi og godt humør.
  • At du tager såvel pædagogisk som praktisk medansvar for at huset og dagligdagen fungerer optimalt. At du udviser selvstændigt initiativ og reflekterer over egne og kollegers handlinger.
  • At du er fleksibel.
  • At du inden praktikstart aflægger for besøg i institutionen.
  • At du inden praktikstart har gjort dig overvejelser om, hvad det studiemæssige udbytte af praktikken skal være.
  • At du tager ansvaret for din egen uddannelse.
  • Viser progression i dit uddannelsesforløb.
  • Er ansvarlig for, hvad du har brug for i vejledningen.
  • Laver dagsorden til vejledningen.

 

Hvad kan du bl.a. forvente:

  • Engagerede og nærværende kolleger.
  • Indsigt i børns normaludvikling fra 0-6 år (socialt, emotionelt, sprogligt, motorisk, fysisk).
  • Personalesamarbejde (refleksion, faglig og personlig udvikling).
  • Forældresamarbejde (daglig kontakt, deltagelse i samtaler og tværfagligt samarbejde).
  • Et pædagogisk miljø, hvor pladsen til leg vægtes højt.
  • Stort fokus på relationer, barn/barn og barn/voksen.
  • Fokus på børns motoriske udvikling og betydningen heraf.
  • At vi hen over året arbejder med vores fokuspkt., ”Venskaber”, ”Natur og udeliv”, ”Krop og bevægelse”.

 

For yderligere info henvises til vores hjemmeside, www.ebeltoft-børnehus.dk og praktikbeskrivelsen, som kan downloades i bunden af siden.

 

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig

 

 

Dokumenter

Praktikbeskrivelse

Shape Created with Sketch.